Rockwell Automation Inc. (NYSE: ROK), som er verdens største virksomhed inden for industriel automatisering og digital transformation, og Comau, som er robotproducent og global leder inden for industriel automatisering, offentliggjorde i dag, at de går sammen om at give virksomheder verden over vigtige værktøjer til at maksimere deres produktionseffektivitet gennem forenede robotstyringsløsninger.
“Industrivirksomheder leder efter effektive måder at integrere robotter i deres drift på for at opnå procesoptimering og tilpasningsdygtighed«, sagde Rockwell Automations bestyrelsesformand og CEO, Blake Moret. »Rockwell Automations samarbejde med Comau vil forenkle programmering og livscyklusstyring og reducere den tid, vores kunder skal vente på at opnå værdi af deres investering.”
Moret udtalte, at denne udvidelse af robotanvendelser har rod i Rockwells bredere strategi om at hjælpe industrivirksomheder med at spare tid og forbedre præstationen ved hjælp af forenet robotstyring og i sidste ende give deres virksomheder langvarig værdi. Denne samarbejdsudvikling og salgsmodel tilbyder begge virksomheders kunder det forenede robotstyringsprodukt.
Comaus ekspertise inden for robotter og industriel automatisering samt virksomhedens ry for høj præstation, pålidelighed og kvalitet kombineret med Rockwell Automations globale færdigheder og erfaring inden for automatisk håndtering af materiale, føde- og drikkevarer, husholdningsprodukter og produkter til personlig pleje, giver kunderne den merværdi, som en integreret robotløsning giver«, sagde Comaus CEO Paolo Carmassi. »Comau ser frem til at arbejde sammen med en så vigtig partner, der har en globalt markedsledende tilstedeværelse inden for alle brancher.«
Teknikere vil nu kunne programmere alle deres maskiner i ét miljø, herunder Comau-robotarme, der styres direkte gennem Rockwell Automations Logix-baserede controllere. Rockwell Automations automatiseringssystemdesignsoftware, Studio 5000® giver aflastning fra den tidskrævende og ofte vanskelige opgave med at forsøge at koordinere traditionelt separate maskinstyringer og robotsystemer, så de fungerer sammen, ved brug af to forskellige softwareværktøjer.
Maskinbyggere, systemintegratorer og mange flere vil opnå udviklings- og anvendelseseffektiviteter gennem brugen af digitale konstruktionsværktøjer såsom Rockwells digitale tvillingsoftware, Emulate 3D, der skaber digitale modeller af produktionslinjer, automatisk genererer maskinstyringskode og har indbyggede funktioner til Comau-robotter.
De kombinerede Rockwell- og Comau-løsninger byder også på fordele ud over forenklet integration. For eksempel kan slutbrugere bruge analyse- og digital tvilling-værktøjer til at opnå dybere indsigter i maskinpræstation og potentiel produktionsoptimering. De kan også bruge sikkerhedsløsninger til at reducere virksomhedsrisici.
Operatører på produktionsgulvet, som bruger Rockwells softwarepakke, FactoryTalk® vil kunne se både linje- og robotstyresystemer på en enkelt grænseflade. Teknikere på fabrikken og eksterne teknikere skal kun lære at vedligeholde én arkitektur for at overvåge begge systemer. De kan også bruge Rockwells AR-værktøjer (augmented reality) til at forbedre livscyklus og servicecyklusvedligeholdelse.
Automazioni Industriali Capitanio, som er en anerkendt systemintegrator, designer, fremstiller og idriftsætter automatiseringssystemer i metalbranchen og har som en af de første indført den nye samlede løsning. Marco Capinanio, adm. direktør for AIC, udtalte, at samarbejdet mellem Rockwell og Camau gør det muligt for virksomheden at tilbyde en problemfri robotløsning til kunderne, hvilket han ser som en nøglefordel for en maskinbygger.
“»Vi sætter pris på det simple og fleksible programmeringsmiljø, fuld adgang til robotovervågning og diagnoseparametre og muligheden for at udnytte eksisterende automatiseringspaneler og standardkontrolanordninger,« sagde Capitanio.
Rockwell-produkter og -teknologi, som vil være afgørende for robotintegration, omfatter følgende:
- Allen-Bradley ControlLogix®-styresystemer
- Kinetix® 5700-servodrevsplatform
- Studio 5000®-automatiseringssystemdesignsoftware
- FactoryTalk® View human machine interface-software (HMI)
- FactoryTalk® InnovationSuite™, der er drevet af den digitale PTC-transformationssoftwarepakke
- Emulate3D™ digital tvilling-software
- PTC Vuforia AR-værktøjer til fjernsamarbejde og informationsindsamling
Comaus omfattende robotsortiment opfylder kravene fra mange brancher – fra biler til logistik, føde- og drikkevarer og emballage for bare at nævne nogle få. Sortimentet omfatter mere end 40 forskellige industrirobotarme med lastekapaciteter fra 3 til 650 kg.
Om Comau
Comau, som er medlem af Stellantis, er global leder inden for levering af avancerede industrielle automatiseringsprodukter og -systemer. Med mere end 45 års erfaring og stærk tilstedeværelse i alle større industrilande hjælper Comau producenter af alle størrelser inden for næsten enhver branche med at opnå højere kvalitet, øget produktivitet, hurtigere produktionstid og lavere samlede omkostninger. Comau, der har hovedkvarter i Turin, Italien, har et internationalt netværk på syv innovationscentre, fem digitale hubs og otte produktionsanlæg, som er spredt ud over 14 lande og beskæftiger mere end 9000 mennesker. Du kan finde flere oplysninger ved at besøge www.comau.com.