Rockwell Automation køber MESTECH Services

Transaktion øger Rockwells aktiviteter inden for rådgivning og systemintegration på et hurtigt voksende marked inden for industriel transformation

Rockwell Automation har i dag annonceret, at virksomheden har købt MESTECH Services, en global leverandør af Manufacturing Execution Systems/Manufacturing Operations Management, rådgivning inden for digitale løsninger samt systemintegration.

Klik på billedet ovenfor for at få tilsendt hi-res billeder

MESTECH er en Rockwell Automation Recognized Systems Integrator med stor erfaring i brug af Rockwells softwarebaserede løsninger inden for produktionsteknologi. Virksomheden leverer tekniske konsulentydelser, design og brug af løsninger, support, asset management i produktionen samt bemandingsløsninger til discrete, hybride og procesapplikationer i mange forskellige brancher inklusive life-science og bilindustrien. MESTECH er grundlagt i 2008 og har hovedkontor i Pune i Indien og aktiviteter i Tyskland og USA.

"Købet af MESTECH øger vores muligheder for at opnå profitabel vækst globalt inden for Information Solutions og Connected Services og forbedrer Rockwells muligheder for at hjælpe vores kunder med at eksekvere deres digitale transformationsprojekter," siger Matthew Fordenwalt, Vice President and General Manager, Systems & Solutions Business, hos Rockwell Automation. “Indien er et af Rockwells hurtigst voksende markeder, og MESTECHs størrelse og ekspertise vil gøre os i stand til at implementere løsninger hurtigere og dermed hjælpe vores kunder til at opnå øget konnektivitet, effektivitet og produktivitet. Samtidig kan MESTECH som en del af Rockwell-familien anvende Rockwells produkter og løsninger inden for områderne styring, proces, power-informationsløsninger og industriel IoT, herunder FactoryTalk Innovation Suite, powered by PTC, til at hjælpe deres kunder med at udvikle de bedst mulige løsninger med minimal risiko."

"Vi glæder os til vores fremtid sammen med Rockwell Automation, som gør os i stand til at hjælpe flere kunder med at forenkle deres industrielle transformation og accelerere deres produktionstider," sider Yatin Sankholkar, som er administrerende direktør for MESTECH. "Igennem det seneste årti har vi forvandlet MESTECH til en af verdens førende manufacturing execution serviceleverandører med fokus på teknisk rådgivning og softwareimplementering til styring af produktionsaktiviteter. Sammen med Rockwell kan vi øge vores adgang til markedet og tilbyde flere kunder de fordele, vores stærke industriekspertise giver."

Opkøbet forventes ikke at få væsentlig indflydelse på Rockwells økonomiske resultater for 2020.

Om MESTECH

MESTECH Services er en førende global leverandør af løsninger inden for Manufacturing Operations Management (MOM)/Manufacturing Execution (MES). Virksomheden er Recognized System Integrator hos Rockwell Automation og har stor erfaring med brug af løsninger baseret på Rockwell-software til bilindustrien, diskrete løsninger, samt life-science, elektronik og forbrugerprodukter. Virksomheden har hovedkontor i Pune i Indien og har afdelinger i Tyskland og USA. Yderligere oplysninger kan ses på www.mestechservices.com.

Om Rockwell Automation

Rockwell Automation Inc. (NYSE: ROK), verdens største specialvirksomhed inden for industriel automation og information, gør kunderne mere produktive og verden mere bæredygtig. Rockwell Automation, som har hovedkontor i Milwaukee i den amerikanske stat Wisconsin, har omkring 22.000 ansatte og betjener kunder i over 80 lande.

Medie-/presseansvarlige kontaktpersoner

Björn Mogensen
Puk Bering

Automation Today

Rockwell Automation og vores samarbejdspartnere er i kraft af stor viden inden for området i stand til at hjælpe dig med design og implementering af din automationsløsning samt efterfølgende support.

Abonnér

Tilmeld dig Rockwell Automation og modtag de seneste nyheder og informationer direkte i din indbakke.